Mount Kinabalu

Aldrig foer har jeg ved egen kraeft vaeret over 4.000 meter, men det har jeg nu ! Jeg droppet hurtigt at tage paa en pakketur op paa bjerget, da det langt bedre kunne svare sig at klare booking osv. selv. Jeg ankom til Kinabalu National Park den 22/6 kl 10:00. Fandt hurtigt nogle af teame op med, saa vi kunne dele udgifterne til en guide. En super cool gut ved navn Jonny og hans kaerste, han var fra England og var fotograf. Han havde ogsaa traenet forskellige former for kampsport, saa snakken gik der ud af. Men hans kaerste blev dog hurtigt sat paa den stejle rute, og gik med guiden. Hvilket passet os alle. Ruten foerste dag kun omkring 6 km, men det tog alligevel naesten 4 timer. Her overnattet vi i Laban Rata hut, i 3300 hoejde meter. Lidt for luksus til mig smag, der var bla. mulighed for koebe varm mad og drikke. Jeg havde dog selv medbragt masser af foder selv. Det var dejligt koeligt ved hytten, omkring 10 grader. Foerste gang jeg har haft mulighed for at fryse i lang tid.
Alle gik meget tidligt i seng, for de sidste 800 hoejde meter blev klaret midt om natten. Vi stod op kl 1:30 og startet kl 2:30. Det var super fedt, at gaa der op midt om natten, unden nogle fornemmelse for hvad der var 20 meter foran en. Der var dog en tov man kunne holde fast i hele vejen, saa det var ik svaert at finde vej. Jeg gik endnu en gang sammen med Jonny, vi holdt et fint tempo og overhalet alle de asiatiske turister, i deres highteck udstyr paa vejen. Man kunne godt maerke luften var lidt tyndere end normalt. Vi ankom til toppen som nogle af de foerste og sad i buller moerke en times tid og ventet paa solen stod op. Oppe paa toppen var nok omkring 5 grader, saa jeg havde gjort klogt i at taget min sovepose med. Det var en fantastisk fornemmelse at se solen saa op. Vi var utrolig heldig med vejret, da det normalt regner en helt del paa disse kanter. Det var flot solskin, med faa skyer. Op vej ned igen moeder Jonny sin kaerste, og jeg syntes de skulle have lov at gaa de 9 km ned i fred. Jeg besluttet, at jeg ville goere lidt traening ud af turen, saa jeg gik ned uden pauser. Paent haardt for laarbasserne. Da jeg naaet slutningen havde jeg god tid til min bus natbus imod Samporna ankom, saa jeg gik lige 5 km mere af asfalt vej til indgangen til parken. Kl 21:00 ankom min bus, og jeg troet rigtigt at nu kunne jeg da faa sovet en masse. Men de gav den fandme gas af bjergvejene, og der var 4 paskontrol undervejs, samt en del andre holdt. Jeg ankom til Samporna kl 5, og her kl 10:30 starter jeg paa at tage mit Open Water dykker certifekat. Det er om 5 min, saa jeg har lidt travlt....