Kronholt: Dong Ha

Jeg havde laest mig til hvis man skulle opbleve Vietnam, skulle man droppe at rejse med turistbusser. Derfor valgte jeg at tage den lokale transport til Dong Ha, selv om det faktisk var lidt dyre, igen air con, langsommere men 10 gange sjovere. Bussen koerte kl 5:30 og det ville blive en bustur paa ca. 12 timer.
Jeg kunne hurtigt fornemme at de ik var vant til turister, de syntes det var mega skaegt at maerke min haar paa arme og ben, samt at sammenligne mine ben/sko/haender osv. med deres. Jeg blev gode venner med bus chauffoeren, og naar vi gjore holdt undervejs blev jeg tilbudt risvin, samt andre staerke ting. Maatte dog sige nej efter et nogle stykker, da jeg kunne maerke den havde en hurtig effekt. Saa han drak bare for to. Saa jeg blev lidt nervoes for om han var i stand til at koere bus. Men han koerte ogsaa ret raadent. En fod paa hornet og en paa speederen. Da vi stoppet for frokost pause, blev jeg invitere ind og spise sammen med dem som arbejde paa bussen. Saa blev der ellers disket op. Jeg proevet det meste, bla. froeer, dog var der noget der var lige klamt nok til jeg havde lyst til at saette taenderne i.
Ankom til Dong Ha lige foer det blev moerk, og fandt det rigtige guesthouse. DMZ guesthouse. Det var ejet af en engelske talende aelder mand, som havde kaempet for syd Vietnam. Og som nu levet guidet ture til DMZ = Demilitarised Zone. DMZ var en zone som havde delt nord og syd ved Ban Hai floden, men det ende med det blev det omraade hvor der var mest militaer/krig.
Hans guidet tur var ikke som en man kunne faa i den stoerre by Hue. Han havde selv kaempe, slaaet folk i ihjel hvor vi gik, hvilket han fortalte om. Var en ret speciel opblevelse, og saa var han min private guide. Der laa stadigvaek masser af krigs stumper. Bla. granater men vaerst af alt miner. Jeg troet bare han ville lave lidt drama, men da han viste mig nogle stumper fra en mine og granater. Blev jeg noget mere obs paa hvor jeg satte mine foedder. Isaer da han viste mig hvor der var blevet gravet en mine op lige ved siden af stien. Og da han fortalte at der var en bonde der havde hakket i en mine 10 meter vaek fra stien, og havde mistet en ben for bare 3 uger siden. Vi koerte rundt i omraadet til forskellige steder. Men det mest imponerede var tunnelerne. Der var over 700 af dem og mere end 42 km, de var blevet brugt til at fragte krudt og kugler ind i syd Vietnam. Jeg kunne naesten gaa oprejst i dem. Der var alt i dem bla broende. De var gravet 23 meter under jorden.
Vi spiste frokost ved standen, hvorefter jeg tog en bus til Hue.